Søvn 1920x1080

Din krop har brug for søvnen!

Søvn 1920x1080

Din krop har brug for søvnen!

Søvnen er vores vigtigste valg for en sund og stærk krop. Vi bruger ca. en tredjedel af vores liv på at sove, men alt for mange undervurderer vigtigheden af en god nattesøvn. Søvn er ikke bare en passiv tilstand, hvor kroppen slapper af – det er en aktiv proces, der er afgørende for vores helbred og velbefindende. Ved at prioritere en god nattesøvn giver vi vores krop og hjerne de bedste forudsætninger for at fungere optimalt.

Søvnen gør underværker for din sundhed:

I løbet af dagen bruger kroppen energi, og i takt med at denne energi forbrændes, ophobes affaldsstoffer i hjernen. Hjernen og kroppen generelt har brug for tid til at rydde op, nedsætte energiniveauet og gøre klar til en ny dag.

Under søvn nedbrydes og fjernes disse affaldsstoffer, så vi vågner op friske og veludhvilede.

Hjernens natlige rengøringssystem

Hjernens egen ”rengøringsmaskine” aktiveres primært, mens vi sover, og sørger for at vaske hjernen ren, transportere affaldsstofferne ud af hjernen, holde blodkarrene i form, lagre informationer i hukommelsen og genopbygge kroppens væv.

Konsekvenserne af manglende søvn

Hvis vi ikke sover nok, fungerer hjernens “rengøringsmaskine” ikke optimalt. Det betyder, at affaldsstoffer hober sig op, hvilket påvirker humøret, hukommelsen, koncentrationen og energiniveauet.

Hvor mange timers søvn pr. nat er optimalt?

De bedste sundhedsmæssige fordele kræver, at voksne sover mellem 7-9 timer, teenagere 8-10 timer, børn 9-12 timer og ældre min. 7 timer.

Forbered natten ved at lukke dagen ned og tøm hjernen.

  • Undgå tankemylder – skriv evt. næste dags opgaver ned, så de ikke kommer med i seng
  • Spis helst ikke ca. 2 timer før sengetid
  • Undgå kaffe og alkohol fra først på aftenen. Det forstyrrer søvnen
  • Luk ned for TV, mobiltelefon mm ½-1 time før sengetid
  • Fast søvnrutine – gå i seng og stå op tæt på samme tid hver dag
  • Mørkt og køligt soveværelse fremmer den dybere søvn

 

Forkæl din krop, hjerne og sundhed med en god nattesøvn. Du får SÅ meget igen 😴

 

STAI v/Jytte Bille, livsstilsguide

Del med dine venner

Jytte