Forskning viser, at leg og nysgerrighed ikke blot er for børn. Faktisk er det en af de afgørende faktorer for et langt, sundt og lykkeligt liv. Når vi leger, frigiver vores hjerner dopamin, vi træner vores kreativitet og holder vores sind skarpt. Studier peger på, at mennesker, der bevarer deres nysgerrighed og spontanitet, har større mental fleksibilitet, lavere stressniveau og stærkere sociale relationer. De mest innovative mennesker i verden – forskere, kunstnere, iværksættere – har én ting til fælles: de bevarer deres evne til at lege og tænke nyt hele livet.
Men et eller andet sted på vejen mod voksenlivet sker der noget. Vi får at vide, at vi skal tage os sammen, være fornuftige og ansvarlige. Og langsomt begynder vi at pakke legen væk som en gammel bamse, der ikke længere passer ind i vores liv. Men var det virkelig meningen?
Hvornår grinede du sidst af ren og skær barnlig glæde? Hvornår gjorde du sidst noget impulsivt bare for sjov? Hvis du lige nu leder febrilsk i hukommelsen, så betragt det som et wake-up call😉.
Så hvorfor holder vi op med at lege og være nysgerrige?
Er det fordi, vi bilder os selv ind, at det er vi vokset fra?
Er det fordi vi frygter, at andre vil opleve det som umodent?
Eller måske fordi vi tror, at vi skal have kontrol over alt?
Tjek lige dig selv med disse spørgsmål:
Hvem bliver du lidt fascineret af?
Er det de lidt stive, alvorlige og altid korrekte?
Eller er det dem, der tør være spontane, nysgerrige og lade smilet blive til grin?
Når vi bevarer legebarnet, gør vi livet lidt lettere og lysere. Vi fodrer vores hjerne med positive vibrationer og håndterer også livets udfordringer med en tro på, at tingene nok skal lykkes.
Slip dit legebarn og nysgerrighed fri?
Alderen er ikke det, der gør os gamle. Det er vores holdning til livet. Jeg har altid legebarnet og nysgerrigheden med mig og nyder at leve livet fuldt ud💫.
STAI v/Jytte Bille, livsstilsguide
Tilmeld dig nu og modtag STAI Inspired med tips, inspiration og nyheder.