Slip hamsterhjulet 1920x1080

Slip hamsterhjulet og sig pyt

Slip hamsterhjulet 1920x1080

Slip hamsterhjulet og sig pyt

Ferie med PYT i bagagen – slip kontrollen og nyd mere ☀️

Sommerferien er en gave men ender ofte med at være en opgave. Vi vil gerne nå det hele, se alle, opleve en masse, nyde en masse lækker sommermad, sove længe og helst komme hjem fyldt med energi og skønne billeder.

Prøv at tage PYT med din feriekuffert 😎

Det lille ord rummer en enorm lettelse. Det minder os om, at vi ikke behøver at kontrollere alt. At det uperfekte ofte er det mest ægte. At vi kan nyde mere og yde mindre.

🧠 En psykolog og et glas vand…

En psykolog fortalte engang en historie, der har gjort indtryk på mange:

Han løftede et glas med vand og spurgte:

“Hvor tungt er det?”

Folk svarede: 200… 400… måske 500 gram?

Psykologen smilede og sagde:

“Det handler ikke om vægten – men om, hvor længe jeg holder det.”

Et minut? Intet problem.

1 time? Min arm gør ondt.

En hel dag? Min arm bliver lammet.

Pointen?

Vores stress og bekymringer er som det glas: Jo længere vi bærer på dem, jo tungere føles de.

☀️Sig PYT – og sæt glasset fra dig lidt oftere. Drop det perfekte – få det ægte.

Ferien handler ikke om at gøre – men om at være. Være til stede, være nærværende, være dig selv og give dig selv plads til ikke at skulle noget bestemt.

Sluk mobilen. Kig ud på horisonten. Gå en tur uden mål. Det er her roen er, og energien vender tilbage. Én god, nærværende stund sætter sig i kroppen.

Gør PYT til en vane:

Næste gang noget går skævt, så stop op og spørg dig selv:

“Er det her værd at bruge energi på?”

Hvis ikke: Træk vejret. Smil. Sig PYT.

Tag PYT med i bagagen – måske… tager du det med hjem igen.

Nyd sommeren og nyd det ægte, uperfekte 🌞

STAI v/livsguide Jytte Bille

Del med dine venner

Jytte