mobil glas

Hvad er kosttislkud?

HVAD ER KOSTTILSKUD

Er det nødvendigt, at jeg tager et kosttilskud?

Det korte svar er: Nej, hvis altså du spiser sundt, grønt og varieret.

Det lidt længere svar er: Ja, fordi det faktisk er de færreste af os, der bruger tid, kræfter og penge på at spise så sundt, grønt og varieret, som vi bliver anbefalet.

Det rigtig lange og dækkende svar er noget mere kompliceret. I denne artikel vil jeg fortælle dig alt det vigtige, der er at sige om værdien af kosttilskud som et supplement til at bevare en sund og stærk krop hele livet.

 

Hvad er et kosttilskud egentlig?

Et kosttilskud er meget bogstaveligt et tilskud til din daglige kost. Normalt indeholder et kosttilskud vitaminer, mineraler. Alt sammen noget, som vi får naturligt ved en sund og varieret kost med masser af grønt og masser af fuldkorn.

Det kosttilskud, jeg har udviklet, hedder STAI og indeholder 28 forskellige vitaminer, mineraler og andre vigtige næringsstoffer. Det er faktisk det eneste kosttilskud globalt, der er så omfattende. Du kan læse præcis, hvilke vitaminer, mineraler og øvrige vigtige næringsstoffer STAI indeholder ved at klikke her: STAI’s produkter

 

Et kosttilskud erstatter ikke et måltid

Når du nu interesserer dig for kosttilskud, er det også vigtigt lige at understrege, hvad et kosttilskud ikke er. Det er som udgangspunkt ikke et produkt, som erstatter et måltid. Det er et tilskud til den mad, du i forvejen spiser. Et kosttilskud kan heller ikke i sig selv helbrede eller forebygge sygdomme. Men et bredt sammensat kosttilskud med alle de vitaminer, mineraler og andre næringsstoffer, som du har brug for, så gør du noget ekstra godt for dig selv, og styrker både din fysiske og psykiske balance. Du står stærkere og kan bedre holde dig sund og rask. Men husk også, at for eksempel søvn og motion er virkelig vigtigt for dit velbefindende.

 

Hvorfor er kosttilskud overhovedet blevet udviklet?

For godt 100 år siden opdagede forskere, at menneskers sundhed ikke kun afhænger af det rette indtag af de energigivende næringsstoffer, som er proteiner, fedt og kulhydrater. Der er også en anden vigtig ernæringsmæssig faktor på spil – nemlig det vi i dag kalder vitaminer. Det er en gruppe af aktive stoffer, der tilhører kategorien af ikke-energigivende stoffer, hvilket vil sige, at de ikke tilfører kroppen kalorier (kcal) eller kilojoule (kJ).

 

Siden er 13 vitaminer opdaget, som alle er essentielle for, at kroppen fungerer normalt. Det sidste århundrede har forskere fra hele verden forsket i indholdet af vitaminerne i vores fødevarer, vitaminernes funktion i kroppen. Behovet for kosttilskud er steget i takt vi lever mere usundt og har mere fokus på sundhed. Det lyder paradoksalt, men er ikke desto mindre sandt.

 

Da pizzaen og fastfood-bølgen for alvor kom til Danmark for knap 50 år siden, ændrede det markant folkesundheden. Den nye og usunde kost førte til store stigninger i livsstilssygdomme som bl.a. overvægt, type 2-diabetes, og hjerte-kar-sygdomme. Siden 1980’erne er forekomsten af livsstilssygdomme og visse former for kræft steget betydeligt i mange vestlige lande, herunder Danmark. Det skyldes en kombination af flere faktorer, herunder ændringer i kostvaner, mindre fysisk aktivitet, stillesiddende livsstil og øget stress.

 

Samtidig er der ikke længere særlig mange hjemmegående husmødre og husfædre i de danske hjem, og hjemmelavet mad bliver ganske enkelt nedprioriteret med den nemme adgang til fastfood og takeaway. Netop hurtigmaden har et højt indhold af usunde ingredienser som fedt, sukker, salt og er meget kalorierige fødevarer. Salgskurven for valg af fastfood har været stejlt stigende gennem længere tid.

 

I kølvandet på denne udvikling er vores fokus på sundhed så også vokset. Og da fedt, salt og sukker er vanedannende for hjernen, er det bare rigtig svært at ændre usunde vaner. Derfor begynder mange at søge sunde alternativer og hjælp, bl.a. kosttilskud som den nemme, enkle, daglige hjælp. Hvis vi ikke selv får spist tilstrækkeligt af alt det sunde hver dag, så er kosttilskud en hjælp og støtte.

______________________________________________________________________________________________

”Personligt tog jeg mange forskellige kosttilskud, for det var de muligheder, der var. Jeg ville/vil gøre mit for at bevare en sund og stærk krop. Jeg vil ikke have begrænsninger. Jeg vil nyde livet, hele livet, jeg vil ikke vælge fra, men vælge til, men det betyder også, at jeg er nødt til at sikre, at min krop får den næring, den har brug for. Min personlige holdning er, at et kosttilskud som STAI er en nem og enkel måde at gøre noget ekstra godt og sundt for kroppen og min fysiske og mentale sundhed. Det er det samme de fleste af STAI`s medlemmer oplever. Det viser erfaringer efter 7 år på markedet”.

 

Livsstilsguide Jytte Bille

______________________________________________________________________________________________

Historien om, hvorfor jeg har udviklet et kosttilskud

Min rejse i sundhedsbranchen starter i 1980, hvor jeg blev uddannet gymnastikinstruktør og ernæringsvejleder. I over 30 år var jeg instruktør i idrætsforeninger og hjalp med både kost og motion. Senere hjalp jeg et par fitnesscentre, da de startede i Danmark. I alle årene har jeg hjulpet enkeltpersoner og grupper med at finde balancen i livet med at leve og nyde livet uden sygdom og ikke blot overleve længst muligt. Et aktivt og sundt liv er nu en gang fantastisk. Jeg har hele livet været rask og er også på alle måder en livsnyder. Det handler om at finde balancen.

 

I alle de år, hvor jeg har arbejdet med sundhed, har kosttilskuddet luret i kulissen, og jeg har fået rigtig mange spørgsmål fra folk, om det var nødvendigt, at de tog dit eller dat. Og jeg blev i stigende grad opmærksom på, at folk blev mere vildledt end vejledt, når de købte kosttilskud. Men jeg indså også, hvor svært det var at spise tilstrækkelig sundt og varieret med mindst 600 gram frugt og grønt om dagen samt en masse fuldkorn, olie m.m.

 

Jeg fik absolut ikke selv spist de anbefalede mængder grønt dagligt. Derfor besluttede jeg mig for, i samarbejde med eksperter indenfor fødevarer, kost og ernæring, at udvikle mit eget kosttilskud. Et kosttilskud, som rent faktisk leverede dét, vi som forbrugere kan forvente: ”At få tilført et tilskud af de nødvendige vitaminer, mineraler og øvrige næringstoffer til kroppen, og at kroppen rent faktisk optager dem bedst muligt”.

 

Kan man få for mange vitaminer og mineraler?

Jeg møder mennesker, som er interesserede i kosttilskud, men samtidig bekymrede for, om de nu får for lidt eller for meget. Det forstår jeg godt, men der skal faktisk ret meget til, før man får for meget. Lovgivningen i Danmark er blandt de mest restriktive, så det i sig selv giver tryghed. Derudover fremgår der ingrediensliste på produkterne med angivelse af mængde og et referenceindtag. Brug det som vejledning og sammenligning produkterne imellem. Referenceindtag er udtryk for den gennemsnitlige daglige indtagelse af et vitamin eller mineral for en voksen person. Hvis du er usikker på valg af kosttilskud, så kontakt firmaet og få svar på dine spørgsmål.

 

Kosttilskud kan være særlig vigtige for personer med specifikke kostvaner, såsom vegetarer eller veganere, der kan mangle visse næringsstoffer som B12-vitamin eller jern. Atleter eller mennesker, som træner meget har behov for ekstra mange næringsstoffer, ligesom folk med særlige sundhedsudfordringer kan have behov for bestemte vitaminer og mineraler. Har du særlige udfordringer eller sygdom, bør du altid tale med din læge.

 

Hvad siger forskningen om kosttilskud?

Der er mange misforståelser om kosttilskud, ofte på grund af markedsføring og mangel på opdateret viden. Videnskabelig forskning viser, at nogle kosttilskud kan være gavnlige for specifikke sundhedsproblemer eller næringsmangler, men det er de ikke en erstatning for en sund og varieret kost.

 

Forskning har naturligt særlig fokus på livsforlængelse og sydom. Der er og bliver forsket virkelig meget i kosttilskud og værdien af de enkelte vitaminer. Der findes ikke entydige svar på om kosttilskud bidrager til mindre sygdom eller ligefrem forebygger sygdom. Trods mange års forskning, rapporter og undersøgelser er der ikke enighed blandt eksperterne.

 

Uddrag fra rapport udkommet i 2022:

”Ny forskning understreger, at der ikke er nogle sundhedsmæssige fordele for den brede befolkning ved at tage kosttilskud med D-vitamin. Forskningen sætter dermed spørgsmålstegn ved Sundhedsstyrelsens nye anbefalinger om ekstra D-vitamin til alle”.

Læs mere via linket her: sundhedspolitisktidsskrift

Det er altid en god idé at tjekke, hvem der står bag firmaet/produktet og stille spørgsmål til firmaet, hvis du er i tvivl om dit valg.

  

Bliver der udviklet nye former for kosttilskud i fremtiden?

Ja, der bliver konstant udviklet nye former for kosttilskud, drevet af nye forskningsområder og tendenser. Teknologiske fremskridt i produktionen af kosttilskud gør det muligt at skabe mere effektive og biotilgængelige produkter. Der er en stigende interesse for personaliseret ernæring, hvor kosttilskud skræddersys til individuelle behov baseret på genetiske tests, livsstil og sundhedsstatus. Dette område har potentiale til at revolutionere, hvordan vi tilgår sundhed og ernæring i fremtiden. Fremtidens kosttilskud vil sandsynligvis blive mere målrettede og præcise, hvilket gør det lettere for folk at opnå optimale sundhedsresultater.

 

Konklusion: Er det nødvendigt, at jeg tager et kosttilskud?

Kosttilskud ikke er nødvendige, hvis du spiser tilstrækkeligt grønt, sundt og varieret. Det er bare en ganske lille del af befolkningen, som gør det hver dag, året rundt. Det er svært at opnå en perfekt kost, hvilket kan gøre kosttilskud til en nyttig støtte for at udfylde ernæringsmæssige huller. Kosttilskud er et supplement til – og ikke en erstatning for – en balanceret grøn kost og en sund livsstil. De kan være særligt nyttige for dem med specifikke kostvaner, livsstilsudfordringer eller sundhedstilstande, der øger behovet ekstra meget for visse næringsstoffer. Forskning understøtter, at nogle kosttilskud kan gavne sundheden, men de skal vælges omhyggeligt og med forståelse for behovet. Er du sund og rask, vil et bredt sammensat kosttilskud være tilstrækkeligt.

Del med dine venner

man-computer2