Grøntsager 2 (002)

Prepper du?

Grøntsager 2 (002)

Prepper du?

Hvis ikke, så læs her og se de mange fordele, der er ved meal prep (madplanlægning).

Meal prep er meget populært hos de travle børnefamilier, men alle kan have glæde af det.

 

Fordelene er mange:

🌟 Du behøver ikke tænke på frokosten eller aftensmaden hver dag
🌟 Stor tidsbesparelse i løbet af ugen, både til indkøb og forberedelse
🌟 Det gør det lettere at spise den sunde kost i løbet af en travl uge
🌟 Du undgår de usunde valg, når du handler ind på vej hjem og er ”lækkersulten”
🌟 Undersøgelser viser, du sparer penge og minimerer madspild
🌟 Ingen stress – hygge omkring måltidet

Der er forskellige typer af meal prep.

 

Forberedelse af ingredienser:

Hakke/snitte grøntsager, forstege kød, koge kornprodukter (som ris eller quinoa) og forberede andre basisingredienser, som kan kombineres til måltiderne i løbet af ugen.

Eksempel: Du kan tilberede en stor portion quinoa, grille en mængde kylling og forberede grøntsager, som kan bruges i salater, wraps eller som side dishes.

 

Færdiglavede måltider:
Du tilbereder komplette måltider, som kan opbevares i køleskabet eller fryseren og hurtigt varmes op.

Eksempel: Du laver 5 portioner af en ret som f.eks. kylling med grøntsager, wokblanding, lasagne, suppe med grønt, som pakkes i separate beholdere.

 

Portionspakke snacks:
Du kan også forberede snacks i portioner for at undgå usunde valg i løbet af dagen.

Eksempel: Du laver portioner af grøntsagsstænger, hummus, nødder eller frugt, der kan pakkes i poser eller små beholdere.

 

Mange fordele med enkle, nye rutiner. Hent inspiration her:

😉En madplan/kostplan for den kommende uge. Find din/jeres favoritrettet
😉 Sæt et par timer af i kalenderen til forberedelse til 4-5 dage
😉 Opbevaring i lufttætte bokse, som evt. også kan tages med på arbejde eller i bilen

 

Personligt snitter jeg kål, broccoli, peberfrugt, pærer, bønner og lignende til 3 dage. Det gør det nemt at snuppe lidt salat både til frokost og aftensmad. Jeg har altid bønner og linser i køkkenskabet og æg i køleskabet, som alle er fine proteinkilder. En nem og enkel måde at få en bred vifte af de sunde næringsstoffer.

 

Meal prep sparer mig for tid og gør det nemt at få de sunde måltider. Jeg spiser alt, men der er naturligvis noget, jeg spiser mere af end andet for at holde den sunde livsstil i balance.

Og så er det hyggeligt med et glas vin 🍷. Vi skal huske at leve og nyde livet. Ikke blot overleve det 😊

 

Din sundhed – dit ansvar

STAI v/Jytte Bille, livsstilsguide

Del med dine venner

man-computer2