
Når sukker bliver en kultur
Croissant på vej til/fra træning. Lidt snack når bilen skal tankes/lades op. Onsdagssnegle, morgenbrød, kager/is/slik, fredagsbar mm. på jobbet. Fredagsslik, lørdagshygge. Vi spiser ikke kun sukker, fordi vi har lyst – men fordi det er blevet en del af vores sociale rutiner. Dette kan skabe en vedvarende sukkertrang, der ikke alene styrkes af hjernens dopaminrespons, men også af social smitteeffekt i fællesskabet.
Hygge og fællesskab er dybt forankrede i den danske kultur. Vi fejrer med kage, trøster med chokolade og belønner med is. Det gør det svært at sige nej – ikke kun for den enkelte, men også for hele familien, vennegruppen og i foreningslivet. Dette er et eksempel på adfærdsdesign, hvor sukker nærmest er blevet en fast del af ”hyggen”, fordi belønningsværdien er så høj i vores nydelsescenter i hjernen.
Hjernen elsker det søde
Sukker er en genvej til hjernens belønningscenter. Når vi spiser noget sødt, frigives dopamin – det samme signalstof, der aktiveres ved glæde og forelskelse. Det føles godt, og kroppen lærer hurtigt, at sukker er en let vej til et lille lykkeboost. Problemet? Jo mere sukker vi spiser, desto mere vænner hjernen sig til det. Vi får brug for større mængder for at opnå den samme tilfredsstillelse. På den måde bliver sukker ikke bare en vane, men næsten en afhængighed.
Forskning viser, at vaner er svære at ændre alene, men langt nemmere, når vi gør det sammen. (Duhigg, The Power of Habit, 2012). Derfor er nøglen til vaneforandring ikke kun viljestyrke – men også fællesskab. Her kan familiestrategier og fælles aftaler gøre en verden til forskel, så man ikke står alene, men i stedet støtter hinanden i at skrue ned for de søde vaner.
Danmark har det højeste slikforbrug i verden?
Vi er det eneste land, som har ordet “hygge”. Hvad forbinder vi med hygge? I høj grad søde sager. Vi er verdensmestre i at spise slik – 35 kilo om året pr. dansker. Saftevand, kage, chokolade og is sniger sig ind i hverdagen. Men hvad gør vi, når de søde vaner har fået så godt fat, at det føles umuligt at slippe dem?
Svaret ligger i vores hjerner, vores vaner – og vores fællesskaber. Flere studier bekræfter, at social smitteeffekt er central for, hvordan vi påvirker hinandens spisevaner. Ser vi én i vennekredsen tage initiativ til at bryde sukkermønsteret, kan det motivere resten, fordi vi spejler os i hinanden.
Sådan ændrer vi de søde vaner – realistisk og bæredygtigt
At skære alt sukker væk fra den ene dag til den anden er en strategi, der sjældent holder. I stedet handler det om små skridt, bevidste valg – og en realistisk tilgang til sundhed. Mikroløsninger som at udskifte søde drikke med vand eller dele en sodavand er ofte mere holdbare end radikale forbud.
Mikrotips til at justere på sukkerindtaget:
Den vigtigste faktor: Fællesskabet
Studier viser, at vi spejler os i dem, vi omgås. Hvis én person i en gruppe begynder at spise sundere, smitter det af på resten (Christakis & Fowler, Connected, 2009). Derfor kan en fælles indsats gøre underværker. Idrætsklubber, skoler og familier kan lave klare, men venlige retningslinjer, så sukker bliver en sjælden luksus i stedet for en daglig selvfølge.
Fra sukkerkultur til hyggekultur i balance
Det er ikke et spørgsmål om at fjerne alt det søde. Det handler om at tage styringen tilbage. Når vi forstår, hvordan sukker påvirker vores nydelsescenter, og når vi ændrer vaner i fællesskab gennem familiestrategier og adfærdsdesign, kan vi skabe en sundere balance. Personligt tror jeg ikke på hverken forbud eller påbud, men på mikroløsninger, der giver plads til livsnydelse i balance.
STAI v/Jytte Bille, livsstilsguide
Tilmeld dig nu og modtag STAI Inspired med tips, inspiration og nyheder.