Munden spiser du med og næsen trækker du vejret med – eller gør du?

Korrekt vejrtrækning forbedrer din fysiske og mentale sundhed, øger din koncentrationsevne, hjælper dig med at slappe af og reducerer dit stressniveau.

Tjek din vejrtrækning på bare 1 min.:

  • Sæt dig med rank ryg
  • Læg venstre hånd på brystet og højre hånd på maven lige over navlen
  • Sæt 1 alarm på din tlf. til 1 minut og tæl antal vejrtrækninger
  • Mærk om du trækker vejret ind gennem munden og ud gennem næsen
  • Mærk om vejrtrækningen foregår oppe i brystet eller i maven
  • I gennemsnit trækker vi vejret 10-20 gang i minuttet

Træk vejret mindre og opnå alle fordelene. Prøv 1 min. med korrekt vejrtrækning:

  • Træk vejret gennem næsen og ned i maven. Mærk maven hæver sig
  • Slap af i muskler og nakke
  • Reducer antal vejrtrækninger
  • Træk vejret ind mens du tæller 4 på indånding, hold vejret på 4, udånding på 4, hold vejret på 4
  • Jo færre åndedrag, desto bedre (ca. 6 gange i minuttet)

Fordelene:

Korrekt vejrtrækning forbedrer din fysiske og mentale sundhed, øger din koncentrationsevne, hjælper dig med at slappe af og reducerer dit stressniveau.

 Men hvorfor er det så vigtigt at trække vejret gennem næsen?

Næsen er meget mere end et fremspring i ansigtet. Det er gennem den, din indåndingsluft passerer en masse folder og hulrum – og det er veldokumenteret, at det giver SÅ mange fordele, understreger Marie Glover.

Indånding gennem næsen mindsker risikoen for at få virus og blive syg, for når luften sendes gennem næsehulen og andre folder og hulrum, bliver den filtreret for urenheder. Samtidig bliver luften fugtet og får den rette temperatur, hvilket gør, at slimhinden i luftvejene kan fungere godt.

Vejrtrækning når du er aktiv

Når vi er aktive/træner og får pulsen op, har vi brug for mere ilt – og dermed få mere luft ned i lungerne.

I de situationer begynder vi helt automatisk at trække vejret gennem munden, eller både gennem mund og næse, fordi det går hurtigere at få luft ned i lungerne gennem munden.

Der er også andre situationer, hvor du må trække vejret gennem munden. For eksempel hvis ens slimhinder i næsen er hævede pga. allergi, eller næsen er stoppet pga. en forkølelse.

Kilder:

Marie Glover, respiratorisk fysioterapeut på Rigshospitalet

www.lunge.dk

Del med dine venner