Søvnen øger din krops styrke og energi
Søvn er ligeså vigtig som vand, mad og motion. Søvnen fjerner ophobede giftstoffer i kroppen. Når vi er i den dybe søvnfase reparerer og gendanner kroppens celler sig selv. 

Det gælder også for hudens celler. Får du ikke den dybe og helende søvn mister huden sin glød og bliver grå og trist at se på. 

Vi kan sove, når vi bliver gamle duer altså ikke. I dag, hvor vi er online 24-7, bliver vores sundhed udfordret. Vi skal have tilstrækkelig og regelmæssig søvn. Vedvarende søvnmangel har længe været kædet sammen med både overvægt, nedsat immunforsvar, depression m.m. Den bedste søvn får du mellem kl. 22.00 og kl. 06.00. 

Når du sover, 
-falder puls, blodtryk, vejrtrækningsfrekvens og kropstemperatur
-daler kropppens stressniveau
-renser kroppen ud
-gendanner og genopbygger kroppen bl.a. celler og immunforsvar
-øger du kroppens styrke og oplader kroppens "batterier".

Sov i et køligt og mørkt soveværelse
Vores døgnrytme styres af kroppens melatonin-produktion. Når der er mørkt omkring os, gør stoffet i kroppen melatonin os døsige, og vi falder i søvn. Hjernen har sin helt egen ”sovemedicin”, som pumper ud i hjernen, så længe vi er i mørke. 

Når lyset vender tilbage om morgenen, eller vi tænder for en lampe, sendes en besked fra øjnene og videre til et område i hjernen med besked om at stoppe produktionen af melatonin. Det er et signal til os om, at vi igen skal se at vågne op. 

SOV DIG SUND OG STÆRK

STAÏ v/livsstilscoach Jytte Bille

Del med dine venner